DiCyPS visionsdag 2017
DiCyPS afholdt fredag den 3. marts visionsdag med temaet Future Mobility. 80 deltagere mødte op hos Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet til en spændende dag, der bød på en række inspirerende oplæg fra forskere på Aalborg Universitet samt 3 inviterede keynotespeakere.
> Læs Motor-magasinets reportage fra visionsdagen her
På siden her har vi samlet nøglepointerne fra vores tre keynotespeakere, stemningsbilleder fra arrangementet samt oversigt over og slides fra de mange spændende oplæg fra AAU’s forskere.
Gregers Mogensen, chefkonsulent– Rejsekortet A/S
Gregers pointerede, at man arbejder på at sikre øget integration mellem forskellige services. Den nye rejseplan skal således både orientere om vejret på strækningen, og det skal være muligt at booke en hel rejse – også når denne inkluderer en delebil, en færge, en samkørsel etc.
Man skal se på transportdata ud fra både et strategisk niveau til langtidsplanlægning (f.eks passagertællinger), et taktisk niveau til kørselsplanlægning (f.eks søgninger på rejseplanen), et real-time niveau til at fortælle folk, hvad der vil ske på deres rejse (f.eks at det tog, de snart har tænkt sig at skifte til, er forsinket) samt lodging (f.eks ved kundeklager og ejerskab til data).
Rejsekortet skal udvides og kunne bruges som elektronisk ID (f.eks ved cykelopbevaring og delebiler).
Kristian Yde Agerbo, talsmand i Danmark samt ansvarlig for Public Policy i DK og Norge, UBER Danmark
Kristian orienterede om UBERs succes og udbredelse, specielt i USA og Storbritannien, og nævnte mange af de nye mønstre, man ser i folks transport med UBER. I London f.eks slutter eller starter 40% af alle UBER ture ved en togstation.
UBERs nye tiltag er pool, hvor man parrer folk, hvis dette ikke forsinker rejsetiden med mere end 10/20%.
Sikkerheden ved at bruge UBER som transportform blev fremhævet. Alt foregår via en app, hvor turen bookes, hvor kørslen overvåges, og ikke mindst, hvor evalueringen af kørslen foregår.
Knud Kristensen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Knud orienterede om kommunens arbejde med at udvikle nye metoder for mobility og fremhævede selvkørende biler som disruptiv innovation i kommunen.
I Vesthimmerlands Kommune bruges 2% af driftsbudgettet udelukkende på at køre bil.
Der er enormt mange parametre, hvorpå selvkørende biler kan spare penge for kommunen (f.eks som erstatning for busruter, ved kørsel med skolebørn, ved socialarbejdere som kan arbejde i den tid, hvor de før måtte køre etc.)
> Se dagens program
Dagens oplæg
fra AAU’s forskere:
Christian S. Jensen, professor, AAU
Christian fortalte om data intensive routing, hvor man kan forbedre den traditionelle måde at finde ruter på. Dette gøres ved hjælp af vejkort uden længder på, hvor der måles på, hvor langt tid det tager at komme igennem vejstykkerne (køretider) – et parameter, som ændrer sig hele tiden. Der beregnes ud fra modeller som fordeling, som varierer over tid.
Christian fortalte endvidere om Trajectory routing, hvor man bruger og lærer af dem som ved, hvordan man kører, der hvor man er. Disse parametre giver en bedre valgmulighed end en google søgning.
Mikael Skov, lektor, AAU
Mikael forsker i, hvordan vi bruger teknologi, mens vi er i bilen, samt hvad konsekvensen er af den interaktion, som foregår. Fokus er på, hvordan vi kan bruge teknologi mere fornuftigt, så fokus forbliver på bilkørsel.
Forskningen bringer et issue omkring privacy op– idet man kan se, præcis hvor bilen er på et pågældende tidspunkt, og hvor hurtigt den kører.
Kristian Torp, lektor, AAU
Kristian viste et forskningsprojekt, hvor det er blevet undersøgt, hvor langt tid det tager at køre gennem tunnelen på et givent tidspunkt både nordfra og sydfra. Målingerne er lavet ved brug af massive datamængder (275.000 ture gennem Limfjordstunnellen).
Kim G. Larsen, professor, AAU
Kim gav en indføring i alle mulighederne ved selvkørende biler, men også i alle de udfordringer, der er i forbindelse med teknikken i disse. Dette inkluderer blandt andet vejrfølsomme sensorer, etiske dilemmaer samt cyberangreb på bilerne.
Kim berørte endvidere problemet med ventetider i bilkøer og ved vejkryds. Her er der opnået betydelige forbedringer i netop ventetiderne i et vejkryds i Køge ved brug af simuleringsværktøjet UPPAAL.
Kristian Torp, lektor, AAU
I sit andet oplæg på dagen fortalte Kristian om sin forskning i forhold til bestemme og definere god kørsel. Incitamentet for dette er f.eks at kunne belønne god kørsel (vognmandsfirmaer) samt regulere forsikringspræmier i forhold til kørselsmønstre.
Man vil gerne definere god kørsel vha. GPS-data opsamlet fra en mobiltelefon. Problemet er, at ”sandheden” ikke kendes. Vi ved altså ikke, hvad der er god kørsel.
For at give et bud på god kørsel forsøger projektet at finde forskelle og ligheder i kørselsmønstre. Hvis der er en/nogle få chauffører der stikker ud, kan vi fastslå, at disse er anderledes (god eller dårlig ved man endnu ikke).
Harry Lahrmann, professor, AAU
Harry fortalte om smart signalized intersections og tog udgangspunkt i de samfundsmæssige omkostninger, der er ved lyskryds i forhold til f.eks spildtild og forbrug af brændstof.
Slutteligt henviste Harry ligeledes til værkstøjet UPPAAL til forbedring af ventetiden i lyskryds.
Niels Agerholm, lektor, AAU
Niels Agerholm orienterede om projektet Directly, som skal minimere kørsel med tomme og halvtomme lastbiler. Directly bygger på GPS-registreringer, som viser, hvor tusindvis af lastbiler befinder sig, og de tilsluttede transportvirksomheder skal komme med opdaterede oplysninger om overskydende eller manglende kapacitet.