Optimering af trafikflow via Floating Car Data

Langsom kørsel i køer eller ved trafiklys koster årligt samfundet milliarder i form af tabt tid. Forskerne i Forskningsgruppen for Intelligente Transportsystemer på AAU arbejder i 2019 på at udvikle en demonstrator, hvor såkaldte Floating Car Data lægges ned over vejnettet med henblik på at finde årsagssammenhænge og løse de ting i trafikflowet, der skaber trængsel og ventetider.

Vi kender alle fornemmelsen af at spilde tiden ved at holde i kø – på motorvejen, ved lyskryds eller ved vejkryds uden lys eller rundkørsel til at få trafikken til at flyde bedre. For nogle handler det om få minutter om dagens, mens spildtiden for bilister omkring landets største byer ofte kan tælles i timer på ugebasis. Omregnet til økonomisk værdi koster trængsel i trafikken således samfundet i omegnen af 20 mia. kr. om året i form af spildtid, forsinkelser osv.

På Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet arbejder en forskningsgruppe med lektor Niels Agerholm i spidsen nu på et projekt, der skal gøre det mere synligt, hvad årsagerne til forsinkelser i trafikken er. Målet er at skabe et værktøj, hvor Floating Car Dataanvendes til visualisering af ”propper” i trafikken samt efterfølgende identifikation af, hvad der er årsag til disse flaskehalse. Begrebet Floating Car Data dækker over opsamling af data fra biler, fx via bluetooth-sendere, hvor man via data om retning, fart og tid kan lave kort over, hvor hurtigt trafikken på en given vejstrækning kører.

Niels Agerholm forklarer:

”Vi håber på at kunne give fx kommuner et værktøj, der gør det muligt for dem at se, hvor stor forsinkelse der fx er i et givent kryds, hvordan farten er hen over Limfjordsbroen osv. Herefter vil man kunne slå ned på et sted på kortet og undersøge, hvad årsagen er til, at en bestemt strækning er rød pga. langsom trafik. Det kan fx være en højresvingsbane, der trækker kø ud på en større vej, et trafiklys, der evt. skal indstilles anderledes for at skabe en bedre grøn bølge, eller lignende.”

Og skønt det i hverdagen måske drejer sig om få minutter, man kan spare pr. bilist, kan et sådant værkøj føre til markante besparelser selv ved en mindre optimering af trafikflowet.

”Hvis vi kan gøre det muligt at spare blot 5%, vil det svare til en besparelse til en værdi af 1 mia. kr. En udfordring er, at det jo er en besparelse, der tilgår den enkelte bilist i form af tid, og derfor kan det være svært at finde bevillinger i offentlige budgetter til at sætte ind på disse områder, men vi håber, at vi med det nye værktøj kan være med til at sætte emnet på dagsordenen og give kommunerne overblik over problemernes omfang og konkrete input til, hvad der evt. vil kunne gøres for at løse dem,” afslutter Niels Agerholm.

Forskernes mål er at have en demonstratormodel af værktøjet klar til efteråret 2019.