DiCyPS-forsker: Teknologien ikke klar til selvkørende busser
DiCyPS-forsker Harry Lahrmann fra Sektionen for Byggeri og Veje på Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, udtalte sig 27. juli 2016 i en artikel i Jyllands-Posten om Vesthimmerlands Kommunes planer om at anvende selvkørende busser til bl.a. transport af kommunens plejepersonale fra borger til borger.
“Vi er langt fra den automatiske bil. Den kommer garanteret, men det bliver nærmere om 30 år end om 10 år,” udtaler trafikforskeren.