Ny gæsteforsker ved DiCyPS
DiCyPS og Center for Data-Intensive Systemer ved Aalborg Universitet har netop budt velkommen til lektor Qiang Lu fra Department of Computer Science and Technology, China University of Petroleum-Beijing, som gæster centeret indtil juli 2016 under DiCyPS Visiting Professor Program.
Qiang Lu og forskerne på Daisy skal arbejde med nye former for analyse af trafikdata; specifikt et omfattende datasæt fra trafikkameraer, som Qiang Lu har med sig fra Kina. Et af undersøgelsespunkterne er at se på, om datasættet kan anvendes til at undersøge omfanget af brug af falske nummerplader for at undgå bøder.
Forskerne håber desuden, at samarbejdet vil føre til nye former for analyse af trafikdata.