Studie af Nordjyllands Trafikselskabs Plusturs-koncept
Ændrede mobilitetsmønstre fører til ændrede offentlige transporttilbud. Blandt de seneste tiltag fra Nordjyllands Trafikselskab er konceptet Plustur, som blev startet i januar 2018. Her fragtes passagerer mellem en adresse og den nærmeste bus eller tog for at lette adgangen til offentlig transport i landdistrikter og yderområder. Ph.d.-studerende Maria Kjærup har i efteråret 2018 evalueret konceptet.
Maria Kjærup er tilknyttet forskningsgruppen Human-Centered Computing på Institut for Datalogi og arbejder med at evaluere, hvordan teknologier anvendes og opfattes i brug i virkeligheden, primært kollektiv transport.
”I mit samarbejde med NT evaluerer jeg Plustur, hvor man sigter mod at hjælpe passagerer i landdistrikter, som ikke har supernem adgang til offentlig transport. Derfor startede man Plustur, hvor man forbinder større offentlige ruter til fjernere områder i landdistrikterne,” forklarer Maria Kjærup.
I løbet af hendes evaluering har hun dels selv kørt med Plustur og været med på ture med andre passagerer.
”Det er vigtigt både selv at opleve, hvordan servicen fungerer, og tale med andre passagerer om, hvordan de oplever det – helst allerede mens det sker. Der kommer mange tanker frem undervejs på en tur, som man måske ikke får med, hvis man interviewer passagererne 14 dage efter en tur,” tilføjer hun.
Nye måder at anvende offentlig transport på
Det særlige ved Plusturene er, at en rute reelt set først opstår i det øjeblik, en passager bestiller en tur via Rejseplan-appen på sin smartphone. Det fungerer som en samkørselsordning, så NT samler de bestilte ture og ruter og planlægger en rute ud fra det, så alle passagererne kan nå deres respektive videre offentlige transport.
”Det stiller nogle krav til, hvordan systemet samkører ruter og bestillinger, så alle kan komme med og nå deres videre transport. Bestillingsfristen er to timer, så der er tid til at planlægge ruterne og advisere chaufføren – men det stiller omvendt nogle krav til, hvordan vi som passagerer tænker offentlig transport, som vi jo er vante til afgår fra et bestemt sted på et bestemt tidspunkt,” forklarer Maria Kjærup.
Anvender man eksempelvis Plustur som udrejse til et besøg eller en fest har man et defineret ønsket ankomsttidspunkt, men hjemrejsen har vi som regel ikke defineret på samme måde.
”Her skal man jo beslutte sig til at tage hjem fra festen om to timer – eller omvendt først have mulighed for at blive hentet om to timer, selv om man måske gerne vil hurtigt hjemad. Det gør nogle ting i forhold til den spontanitet og fleksibilitet, vi gerne vil have i vores hverdag,” forklarer Maria Kjærup.
Big data + small data
Samtidig er Plusturene tiltænkt de passagerer, der ikke selv har adgang til bil – eksempelvis teenagere, som er afhængige af forældre eller søskende, der kan køre dem rundt, eller ældre, som ikke længere selv kan køre. Og for især sidstnævnte kan teknologien bag Plustur i sig selv virke skræmmende og være en barriere for brug.
”Det er et nyt koncept, som hverken fungerer som traditionel taxakørsel eller traditionel buskørsel, så det kan virke skræmmende at springe ud i at anvende servicen, men min oplevelse er, at det er langt nemmere at bestille tur nr. 2 end den allerførste. I og med, at der er tale om samkørsel, er nogle også bekymrede for, hvor lang tid turen tager, og om de vil kunne nå deres næste transportmiddel, men det er der fuld garanti for i servicen. Omvendt kan man også få lidt ventetid ved busstoppestedet eller togstationen, alt efter hvor på ruten ens stop ligger,” forklarer Maria Kjærup.
”Man kan sige, at et system som Plustur er bygget på big data ift. køreplaner, køremønstre, rutetider, passagermønstre osv., men der er også behov for indsigt i ”small data” I form af indblik i den enkelte brugers behov, handlemønstre, udfordringer og oplevelser, så vi sikrer, at de tilbud, der udvikles, også passer til vores behov og ønsker – især med henblik på, at offentlig transport i høj grad skal være fremtidens løsning, når vi skal skære ned på vores energiforbrug,” afslutter hun.
Maria Kjærup, ph.d.-studerende, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet